VisitDenmark bruger kunsten intelligent

Brandhouse brugte AI og berømte kunstværker til at skabe den internationale brandkampagne Don’t Be a Tourist, Be an Explorist. Vi lagde ordene i munden på bl.a. Mona Lisa, som anbefalede turisterne at rejse til Danmark og slippe for at stå i kø foran hende.

Danmark var ikke på bucketlisten.
Det er vi nok nu

Tanken var at vende den klassiske turistkommunikation lidt på hovedet ved at få de attraktioner, som tusinder hvert år står i kø for at se, til at være en slags talspersoner for at holde ferie i Danmark. En undersøgelse viste nemlig, at de fleste turister hverken gider overfyldte attraktioner eller føle sig som en turist. Så ved hjælp af ChatGPT og en særlig form for deepfake-teknologi bragte vi bl.a. Mona Lisa og Van Gogh til live i en kampagnefilm, hvor de opfordrede til at opleve noget nyt – nemlig at være en såkaldt explorist i Danmark. Selvfølgelig med stor respekt for berømthederne, og hvad man må og ikke må ifølge juraen. Men vi gik helt til kanten – og måske lidt ud over.

Resultater

Mere end 140 presseomtaler med et estimeret reach på 425.000.000. Aldrig har Danmark været så velbesøgt. Turismen har sat rekord i første halvår af 2023.

Thomas Hedegaard
Partner, Director Brand Consultancy
Flere cases
Nyhedsbrev
Tilmeld dig her