En dygtig optiker vil give kunderne et bedre syn – ikke sælge briller

Brandhouse/Subsero startede samarbejdet med Synoptik med en analyse af markedet.

Den understregede det problem, at de fleste optikerkæder, inklusiv Synoptik, havde samlet sig om stort set samme positionering – eller rettere mangel på samme. I det store hele stod alle kæder meget uklart i forbrugernes bevidsthed.

Udfordringen

Optikermarkedet har i mange år været præget af stigende fokus på lave priser og høje rabatter. Det har skabt den opfattelse, at der ikke er den store forskel på optikere eller produkter.
Og kæderne har pustet til ilden med budskabet om, at optikere først og fremmest kan hjælpe dig med at spare penge.

Løsning

Synoptik har nogle af Danmarks bedste optikere – og en lang historik for et stærkt fagligt fokus på at give kunderne bedre syn. Denne ekspertise er personificeret i optikeren som hovedfigur i det nye kommunikationsunivers, der er udrullet gennem hele kunderejsen fra butik og massekommunikation til dialogmarkedsføring.

Resultat

Den nye brandposition og kundeløftet ”Vi ta’r dit syn alvorligt”, har fokus på kundernes ønske om at blive mødt af eksperter, der er kloge på synet, fremfor brillesælgere.

Løftet har også givet retning for en helt ny butiksoplevelse, der sætter synsprøven i rampelyset, og fokus på Synoptiks All-Inclusive abonnement, der vægter service, hyppige synstjek og loyalitetsfordele over salg og rabatter. Og medarbejderne hos Synoptik leverer naturligvis på kundeløftet ved at skabe tryghed for, at kunderne får mest muligt ud af deres syn i alle stadier af livet.

Samarbejde og kreativitet​

De seneste år er brandpositionen blevet indarbejdet i adfærd og det fysiske møde i butikkerne – og på tværs af kommunikationspunkter. For at tydeliggøre vigtigheden af synssansen, har vi derfor hjulpet Synoptik med at køre positionerede kampagner med et tydeligt fokus på rådgivning om forebyggelse og løsninger.

Danmarks største synstest ​

Involvering er en væsentlig del af relationen mellem brand og kunder – og da vi fandt ud af, at 2 ud af 3 går for længe, uden at få testet deres syn, virkede det oplagt for Synoptik at bringe synstesten ud til danskerne. ​
Det blev til kampagnen ‘Danmarks største Synstest’, hvor klassiske outdoor-formater blev lavet om til engagerende synstest. ​

Den personlige vinkel​

Da forfatteren Knud Romer er ved at miste synet til grøn stær, var han en oplagt talsperson i en kampagne, der kommunikerer Synoptiks involvering i forskning.

I øjenhøjde med målgruppen​

Selv en veletableret platform kan have brug for et lille tvist, når man vil tale til nogen der ligger lidt uden for sin normale målgruppe. ​
Så da Synoptik skulle have fat i de unge, udviklede vi både budskaber og visuel identitet til en selvironisk, Generation Z-venlig kampagne, der kørte på Instagram, digitale skærme på uddannelsesinstitutioner og TikTok.

Kig op

Som synsekspert handler det ikke bare om at sælge flest mulige briller – men om at hjælpe flest mulige til et bedre syn. Så for at afhjælpe at flere og flere bliver nærsynede, opfordrede vi helt enkelt til at kigge op fra vores skærme. Og til børn er der udviklet en helt særlig kontaktlinse, der kan bremse udviklingen af nærsynethed.

Thomas Hedegaard
Partner, Director Brand Consultancy
Thomas Hedegaard @ FacebookThomas Hedegaard @ LinkedIn