Kontor

Digital designer

Hos Brandhouse/Subsero søger vi en Digital Designer, med et skarpt øje og kreativ sans.  Sammen med resten af vores digitale team, kommer du til at virkeliggøre effektive og engagerende løsninger til en lang række af Danmarks stærkeste brands.

Lidt om stillingen

Som digital designer kommer du til at både udtænke og designe digitale produkter og kampagner, landingpages, apps, e-mails m.m for en bred vifte af vores kunder. Du bliver en vigtig brik i arbejdet mellem konceptudvikling og løsning. Derfor er det vigtigt, at du har forståelse for og er god til at sætte dig i brugerens sted og sætter deres digitale oplevelse først – samtidig med at du formår at forholde dig til både kommercielle og budgetmæssige begrænsninger. Du kommer til at arbejde med prototyping og kommer både til at starte projekter op fra bunden, men vil også skulle arbejde ud fra eksisterende guidelines og design-systemer.

Om dig

Du har minimum 2 års erfaring med digitalt design, UI og UX enten fra bureau, in-house, et udviklingshus eller en start-up. Du er på hjemmebane i XD – alternativt i Sketch eller Figma. Personligt karakteriserer du sig selv som ansvarlig, detaljeorienteret og du er både åben overfor andres input og parat til at lære nye ting. Vigtigst af alt er nemlig, at du er positiv og engageret og trives i et tæt samarbejde med art directors, udviklere, projektansvarlige og vores mange andre kollegaer. Kort sagt, kan du både personligt og fagligt bidrage til stærke digitale løsninger for alle vores kunder.

Hvad tilbyder vi?

Hos Brandhouse/Subsero vil du indgå i et stærkt og ambitiøst digitalt team, med en travl hverdag og en uformel omgangstone. Vi er et levende hus, som hele tiden udvikler sig. Og sidst – men ikke mindst – kan vi love dig branchens bedste frokost.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, så skynd dig at kontakte Jacob Karne på tlf. 26 57 90 56.
Din ansøgning inkl. CV og eventuelle referencer skal sendes til [email protected] – inkluder gerne ‘Digital Designer’ i emnefeltet. Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende os din ansøgning.

Om Brandhouse/Subsero

Brandhouse/Subsero er et marketing- og brandingbureau, som består af 75 specialister – med fælles ambitioner om at udvikle og markedsføre stærke brands. Vi tror på, at den totale kundeoplevelse skaber brandet og forretningen. Derfor skaber vi brands gennem forretnings- og konceptudvikling, design og markedsføring.