VR
27. oktober 2017|schedule3 min.

VR - fremtiden er virtuel

Ja, de ser stadig lidt sjove ud de VR-briller. Men med Facebooks kommende lancering af Oculus GO i 2018 samt en ambition om at få 1 mia. mennesker med på teknologien, er der udsigt til, at virtual reality nu for alvor bliver en mere integreret del af forbrugernes hverdag. Oculus GO er nemlig det første VR-headset med en pris, der kan ramme de brede masser. Kapløbet om forbrugernes gunst i det virtuelle rum er begyndt, og udviklingen kommer til at gå stærkt. Teknologisk og indholdsmæssigt.

 

Lige nu er langt det meste virtual reality indhold forbeholdt spilverdenen. Men mulighederne med virtual reality vil stige eksponentielt i de kommende år – og det vil gøre det til hvermandseje og åbne nye muligheder for brands i det digitale rum. Headsets vil blive mindre, lækrere og integreret i almindelige briller.

 

Det giver nye muligheder:

 

Augmented reality

Oversættes bedst med udvidet virkelighed og indbefatter 3d-objekter, som placeres i det fysiske rum.

 

Det kan fx. give mulighed for:

  • Boligindretning. Du kan f.eks. stå hjemme i din egen stue og se, hvordan den sofa, du har tænkt dig at købe online, præcist vil se ud. Du kan gå rundt om den og afprøve forskellige farver og størrelser. IKEA har allerede haft en lignende mulighed i deres digitale katalog (se eksempel nedenfor).
  • Udvidelse af indholdet i bøger og magasiner. De fysiske medier kan pludselig få digital metainformation vist ovenpå sig. 3d-figurer kan “poppe” ud af siderne, interaktive infografikker kan vises i flere dimensioner og levende billeder kan inkluderes i noget så analogt som en gammeldags papiravis.

 

 

 

Virtual reality

Virtual reality er rene virtuelle verdener. De er som regel rent computergenererede, men kan også indeholde film, lyd og billeder.

 

Det kan f.eks. give mulighed for:

  • Rejsebranchen. Destinationer, hoteller og forlystelser kan blive vist frem. Forbrugerne kan sidde hjemme i deres sofa en regnvåd aften i november og opleve den lækre sandstrand i Goa, gå rundt i hotelværelset på Mallorca eller prøve en tur i rutsjebanen i Fårup Sommerland. Se eksempel nedenfor på en virtuel tur i Grand Canyon.
  • Undervisning/edutainment. Gå rundt inde i menneskets hjerte eller kom med ind i et atom. Dyrk sport i digitale verdener (det er måske sjovere at løbe en tur i en regnskov end på løbebåndet i fitnesscentret).

 

 
 

Mixed reality

Mixed reality er blandingen af det digitale og fysiske univers som interagerer i realtid.

 

Det kan f.eks. give mulighed for:

  • Møder og konferencer. Mød hinanden i et virtuelt rum eller bliv repræsenteret af en avatar. Dette bliver også kaldt holoportation.
  • Sport. Vær til stede blandt spillerne i en fodboldkamp. NFL arbejder allerede på et lignende projekt. Se eksempel nedenfor.

 

 
 

Hvad giver det af muligheder for brands?

Det er kun fantasien, der sætter grænser. Men når først hardwaren og tilvænningen hos forbrugerne vinder indpas, vil det give forbrugerne nye og spændende muligheder for at interagere og – næsten i ordets bogstaveligste forstand – mærke et brand. Og heri ligger de nye forretningsmuligheder.

 
 

Singularity U Summit Vi har været til Singularity U Summit i Operaen 25. og 26. oktober 2017, og reflekterer i en række artikler over fremtidens muligheder i et brandperspektiv.

 
 

Christian Orry Andersen
Group Digital Director
Christian Orry Andersen @ TwitterChristian Orry Andersen @ LinkedIn