Netto - Fra discount til Danmarks stærkeste brand

I Netto får man altid god værdi for pengene. Og det ved danskerne. Netto er danskernes foretrukne dagligvarekæde og samtidig kåret til et af Danmarks stærkeste og bedst kendte brands.

Udfordringen

Netto er danskernes foretrukne dagligvarekæde. Men flere og flere konkurrenter er kommet til, og de har presset opfattelsen af, hvad lavpris egentlig er, længere ned. De sidste 10 år har dagligvaremarkedet i Danmark flyttet sig. Der stilles højere krav til lavere priser, bredere sortiment og bedre butiksoplevelser. Netto har et af de stærkeste brands i dansk dagligvarehandel, men presses konstant af store udenlandske konkurrenter på såvel kvalitets- som prisopfattelsen.

Løsningen

Brandhouse/Subsero har været bureau for Netto af to omgange. Første gang fra 2008 til 2017, hvor konceptet ”Det er hårdt at tjene penge – få mest muligt ud af dem” blev en stor succes. Og i anden omgang fra 2020, hvor linjen ‘Livet er dyrt – gå i Netto’ skulle minde danskerne om Nettos lave prisposition. ​
Begge kommunikations-koncepter tapper ind i en generel indsigt og en simpel løsning. Forbrugerne kan genkende dagligdagens dyre udfordringer – og bliver mindet om, at man hos Netto kan få gode produkter til lave priser.

Samarbejde og kreativitet​

Kampagnen tæller i skrivende stund 6 indsigtsfulde brandfilm, hvor 6 forskellige personer ender i situationer, der bliver lidt dyrere end forventet. Eksempelvis på barnevognsindkøb som førstegangsforældre, ved en tur i tandlægestolen eller i form af en misforstået julegave.

Digitale aktiveringer

Med ‘Livet er dyrt’ kan Netto nemt tale med i aktuelle emner eller samtaler på SoMe – enten som kommentarer eller SoMe-posts. Det gjorde de eksempelvis med et tilbud på 3-stjernet, som det budgetvenlige alternativ, da Noma fik 3 Michelin-stjerner. På den måde kan Netto let og hurtigt holde konceptet relevant og komme ud til hele befolkningen.

Kontekstuelle placeringer​

Da priserne på boligmarkedet peakede var Netto hurtigt ude med strategisk placerede outdoor-annonce om kvadratmeterpriserne i nogle af de kommuner, hvor det er dyrest at købe bolig.
Felix Binggeli
Client Director
Felix Binggeli @ LinkedIn