ŠKODA - Tour de France
Når danskerne køber bil, bruger de i gennemsnit 100 dage på at beslutte sig for en model. Den lange kunderejse stiller særlige krav til markedsføringen, hvor vores mål er at skabe præference og interaktion, der får køberen til at vælge mærket.
Gennem always-on indsatser, brandaktiveringer og dialogmarkedsføring hjælper vi Volkswagen, ŠKODA og Porsche med at finde vej til de rette kunder.
Danskernes fortrukne bilmærke
Vi har været Volkswagens digitale bureau siden 2007 – og har i hele samarbejdet fokuseret på den unikke kunderejse, der opstår i forbindelse med bilkøb. Vi udvikler kreativt materiale til hele rejsen – fra forelskelsen til de rationelle overvejelser og den grundige research, der ender med et besøg hos forhandleren.
Tilbagevendende aktiviteter
De seneste 10 år har vi med stor succes aktiveret Volkswagens nuværende og potentielle kunder gennem en årlig julequiz. Udover at engagere deltagerne i Volkswagens historie og produkt, får vi samtidig indsigt i deltagernes bilbehov hvilket giver anledning til yderligere kommunikation og i sidste ende et bilkøb.
Da Porsche blev elektrisk
Allerede inden Porsches første elektriske model – Porsche Taycan – kom på markedet, var interessen stor. Men der lå en udfordring i at vedholde den. Vi har derfor hjulpet Porsche med udviklingen af et pre-booking site, hvor bilen kunne forudbestilles – og med en kampagne, der kommunikerede Porsches gamle værdier i en ny elektrisk verden.
Og salget talte for sig selv.
Danmarks mest solgte elbil 2022
ŠKODA har i mange år været hovedsponsor på Tour de France, så da tourens første 3 etaper skulle køre på dansk asfalt, var der en oplagt mulighed for ŠKODA Danmark for at aktivere det globale sponsorat.
I tæt samarbejde hjalp vi ŠKODA med at aktivere sponsoratet både digitalt og fysisk med konceptet ‘Part of the Tour’, der bragte danskerne, skoda-forhandlerne og bilerne endnu tættere på touren. Vi hjalp med alt fra handouts, et pop-up showroom på Rådhuspladsen og en digital aktivering. Alt sammen eksponering, der var med til at gøre ŠKODA ENYAQ IV – løbsleder bilen – til Danmarks mest solgte elbil.