Account manager/senior projektleder til Brandhouse Odense

Vi søger en dygtig og ambitiøs kommunikativ projektleder, som har lyst til at blive en del af vores team i Odense.

 

Du vil blive en vigtig person med tæt relation til en af vores større kunder, hvor du vil have ansvaret for at sikre, at opgaver og projekter kommer flot i mål. Det sker blandt andet gennem dit engagement, din kvalitetssans og høje ambitionsniveau.

 

Internt vil du være centrum for de mange opgaver, og du vil have en stor kontaktflade til nogle af de dygtigste specialister og kreative på et af Danmarks førende reklamebureauer.

 

Om dig

  • Du har minimum 3 års erfaring inden for projektledelse og har stærke kommunikative evner. Din erfaring har du formentlig fra et reklamebureau eller marketingafdeling, hvor du har håndteret større kunder eller større projekter.
  • Du har lyst til en hverdag med afvekslende opgaver, der varierer fra rutinemæssige administrative opgaver til strategiske kommunikative overvejelser.
  • Du er konceptfast og har erfaring med en bred vifte af platforme og mediekanaler, ligesom du har en naturlig nysgerrighed for den konstante udvikling.
  • Det er naturligt for dig at drive projekter og opgaver fra start til slut, og du samarbejder nemt og behageligt med dine kollegaer.

 

Dine ansvarsområder

  • Ansvar for planlægning, gennemførelse og evaluering af kundeprojekter og opgaver
  • Administrativt ansvar ift. tidsplaner, budgetter og fakturering
  • Sikre et højt kvalitetsniveau i leverancer
  • Sikre et godt og effektivt samarbejde med kollegaer på tværs af Brandhouse Gruppen

 

Vi forestiller os, at du har disse kvalifikationer

  • Uddannelse inden for kommunikation fx cand. merc. eller lignende
  • Erfaring med projektledelse fra reklamebureau eller marketingafdeling
  • Kommunikativ stærk

 

Vi tilbyder

  • En varieret arbejdsdag med dygtige kollegaer og spændende kunder
  • Løn og benefits i forhold til kvalifikationer
  • Fokus på personlig og faglig udvikling

 

Din daglige base vil være på vores bureau i Odense, Østre Stationsvej 43, 5000 Odense. Du skal også påregne arbejdsdage på vores bureau i København i et vist omfang.

Er det dig?

Hvis du kan se dig selv i rollen som vores nye Account Manager/Senior projektleder, så skynd dig at sende din ansøgning til direktør for Brandhouse i Odense, Peter Larsen på [email protected]. Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte os på 40 20 81 65, eller du kan læse mere om os på www.brandhouse.com. Deadline for ansøgning er mandag d. 22. oktober 2018.

Om Brandhouse

Brandhouse er et prisvindende reklamebureau med ca. 70 ansatte fordelt på bureauer i Købehavn og Odense. Vi er eksperter i customer centricity og arbejder hver dag på at skabe værdi for vores kunder gennem stærke kundeoplevelser.

Brandhouse Gruppen består af Brandhouse, Bessermachen, Subsero og Outhouse samt specialistenheder inden for PR og content.

Peter Larsen
Brand- and Marketing advisor
Peter Larsen @ LinkedIn