Brandhouse/Subsero

Engageret, kundeorienteret og ambitiøs projektkoordinator

Brandhouse/Subsero søger en engageret, kundeorienteret og ambitiøs projektkoordinator, som både har interesse for markedsføring på tværs af kontaktpunkter og for at hjælpe store som små projekter i mål. Og ikke mindst en person, der har lyst til at udvikle sig og lære en masse om projektledelse. Du vil blive en del af et velfungerende team, hvor en erfaren seniorprojektleder vil støtte dig i projekterne.

 

Som projektkoordinator bliver dit job overordnet at løse og sikre kvaliteten af definerede opgaver. Din hverdag bliver meget varieret, da opgaverne vil både være forskellige og til tider uforudsigelige. Som udgangspunkt vil du blive fast tilknyttet 2-3 af bureauets store kunder, som i høj grad vil have brug for dit overblik, dit engagement og din sans for detaljen.

 

Lidt om dig

  • Du er positiv, udadvendt og løsningsorienteret.
  • Du kan arbejde selvstændigt og har en god kundeforståelse.
  • Du har øjet på bolden – også selvom der er flere i luften.
  • Du er god til at samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du elsker at styre projekter og er god til at planlægge, overholde deadlines, læse korrektur, budgettere mv.

 

Dine kvalifikationer

Du har sandsynligvis en uddannelse fra CBS eller lignende, 1-2 års erfaring fra bureau og kan se dig selv i følgende punkter:

  • Du er struktureret og har erfaring med at styre projekter.
  • Du forstår både det analoge og det digitale mediebillede.
  • Du mestrer dansk og engelsk i både skrift og tale.
  • Du har styr på Office-pakken.

 

Vi tilbyder dig

  • Et levende hus, som hele tiden udvikler sig
  • Gode muligheder for faglig udvikling
  • Virkelig søde og dedikerede kollegaer, som glæder sig til at arbejde sammen med dig
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Branchens bedste frokost

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt Thomas Hedegaard på 5151 3040. Din ansøgning inkl. CV og eventuelle referencer skal sendes til [email protected] – skriv “Projektkoordinator” i emnefeltet. Vi ønsker at besætte stillingen snarest, så send gerne hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.

 

Om Brandhouse/Subsero

Brandhouse/Subsero er et marketing- og brandingbureau, som består af 75 specialister – med fælles ambitioner om at udvikle og markedsføre stærke brands. Vi tror på, at den totale kundeoplevelse skaber brandet og forretningen. Derfor skaber vi brands gennem forretnings- og konceptudvikling, design og markedsføring. Læs mere på brandhouse.com