Account Director til Brandhouse i København
Account Director søges
Brandhouses søger en Account Director, som kan bidrage til den fortsatte udvikling og vækst. Dit overordnede fokusområde vil være strategisk og taktisk udvikling af corporate- og produktbrands samt relaterede marketing og kommunikationsprojekter.
Vi har i dag en unik markedsposition inden for strategi og forretningsudvikling og arbejder bl.a. for en række af landets mest ambitiøse virksomheder. Ambitioner vi skal hjælpe med at indfri. Vores nye Account Director skal derfor kunne dokumentere unikke resultater fra sit hidtidige karriereforløb.
Som Account Director vil du blive den ledende ressourceperson ifht. udvalgte kunder og projekter, ligesom du vil få samme rolle ifbm. tiltrækning af nye kunder. En akkvisitionsopgave, som du også skal synes interessant og udviklende.
Dine primære opgaver
-
Strategisk og taktisk sparring med direktioner, marketingledelser og -specialister
-
Udvikling og implementering af strategi-, forretnings- og marketingplaner samt nye koncepter, metoder og tilgange
-
Udarbejdelse af projektoplæg og salg af projekter
-
Sikre en succesrig gennemførsel af kunders branding- og reklameopgaver; herunder planning, briefing, præsentation, eksekvering og evaluering
-
Motivere og projektlede ifht. interne og eksterne involverede
Dine kompetencer
-
Minimum 5–7 års erfaring med strategi- og marketingprojekter indenfor såvel B-to-B som B-to-C
-
Evne til at agere på både et strategisk, taktisk og operationelt niveau
-
Dokumenterede salgs- og leveranceresultater
-
God til fastholdelse og udbygning af netværksrelationer og med gode relationer på beslutningstagerniveau
-
Projektledelseserfaring på højt niveau
-
Du kommer potentielt fra lignende stilling hos et andet reklamebureau
-
Du har gennemført en masteruddannelse – f.eks en Cand. Merc. eller lignende
Din personlige profil
Du er teamorienteret, udadvendt og dynamisk. Du kan lide at arbejde samme med mennesker. Og så har du en god analytisk sans kombineret med udpræget forretningsmæssig forståelse og evner at tænke og agere på alle abstraktionsniveauer. Dertil kommer, at du sætter en ære i at være fagligt ajour såvel som at have en høj kvalitet i dine leverancer. Du er en god formidler med en sikker fremtræden i alle situationer.
Kontakt
Skulle du ønske mere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Annette Milner på tlf. 35253200.
Ansøgning
Mail din ansøgning vedhæftet CV, eventuelle referencer samt vellignede foto, Mrk. "Account Director" til: am@brandhouse.com
Mere om os
Du vil komme til at arbejde i et brand-agency med vækst, hvor vi har specialiseret os i at skabe stærke brands, som skaber stærke bundlinier hos vores kunder. Sammen med 50 engagerede kollegaer vil du komme til at arbejde i et udfordrende og inspirerende miljø, hvor kreativitet, faglighed og professionalisme er i højsædet. For at indfri vores ambitioner har vi netop erhvervet et nyt hus på Østerbro. Yderligere informationer om Brandhouse a/s kan du få på www.brandhouse.com


Print
Tilbage til "Ledige stillinger"