Interactive- og webproduktion
Fabricata

Fabricata er et OpenSource CMS toolkit, der tillader udvikleren hurtigt og effektivt at stille et avanceret website på benene, fuldt tilpasset kundens behov. Fabricata er ikke bundet af stramme foruddefinerede "templates" som andre færdige CMS systemer på markedet. Denne fleksibilitet tillader vores udviklere at arbejde på programkoden til websitet, sideløbende med at grafiske designere arbejder med den visuelle del, endda før den ligger endeligt fast. Ved at bruge velafprøvede grundkomponenter og parallelisere vores arbejdsproces, er vi derfor i stand til at skære udviklingstiden betydeligt ned.
Forretningsudvikling
Når en kunde henvender sig til os, så er første punkt på dagsordenen at analysere kundens behov og krav. Vores konsulenter har omfattende erfaring og lover ikke ting, som udviklerne ikke kan holde bagefter. Sammen beslutter kunden og konsulenten sig så for, hvordan websitet kan bruges til at fremme kundens mål, og hvilke features der er brug for.
Grafisk Design
I Brandhouse® forstår vi forskellen mellem et godt printlayout og et godt weblayout. Derfor arbejder vi udelukkende med erfarne webgrafikere, når vi skal designe vores kunders websites. Og uanset om der foreligger en færdig designmanual, eller vi skal hjælpe med at udvikle den, garanterer vi, at den grafiske kvalitet er i top.
Brugervenlighed

Når et Fabricata-website er færdigt, har kunden et nemt administrations-interface, der i sin udformning minder om den velkendte Windows stifinder. Designmanualens restriktioner og regler håndhæves usynligt af systemet, og brugeren kan indtaste indhold og uploade billed- og videomedia til sitet uden at behøve at tænke over disse regler.
Systemet tillader lande- eller sprogversionering, så man kan udvikle et site på flere sprog og/eller til flere lande samtidig. Desuden tilbyder Fabricata fuld versionshistorik, så man altid vil kunne gå tilbage til en tidligere version af en side.
Optimeret til søgemaskiner
Brugervenligheden stopper ikke ved den administrative backend. Også de endelige sites bærer præg af, at der er tænkt over detaljerne. Når søgemaskiner indekserer sitet, bliver de hjulpet på vej af Fabricatas virtuelle sitestruktur, der gør, at hver side har en sigende url, der viser dens plads i sitets hieraki. F.eks: "www.butik.dk/Forhandlere/Jylland" i stedet for noget uforståeligt f.eks: "www.butik.dk/default.asp?pageid=1234&område=4". Dette hjælper søgemaskiner som Google med at give siden den placering, den fortjener.
Hosting
Ud over et af de bedste CMS-systemer på markedet leverer vi også en stabil Linux hosting-platform på en hurtig linie, hvor oppe-tiden nærmer sig de 99.9%. Der tages natlig backup af alle data, og sikkerheden er i top. Alle websitets har fuld log-funktionalitet, så kunden kan se detaljerede analyser af den trafik, der sker på sitet - lige fra hvilke søgeord folk bruger for at finde siden, til hvor mange unikke besøgende der er i timen. Når der skal laves et website, hjælper vi også gerne med registrering og redelegering af domæner.
Vil du vide mere om vores kompetencer på dette område, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Have på telefon 35 25 32 00.


Print
Tilbage til "Kompetencer og metodik"