Tilbage til "Bureauvalg"

Om Den store Idé

Store ideer er ideer, som virker. De bedste er ofte store forretningsideer. Koncepter, som fanger en trend, et behov og en ny vej til kunderne. Koncepter, som er så indlysende, at de sælger sig selv, og gør markedsføring og kommunikation til en ganske naturlig back-up om Den store Idé.
Kreativ direktør og partner Morten Angelo
Kreativ direktør og partner Morten Angelo

At få en stor idé, som er innovativ og forretningsmæssigt relevant er en unik egenskab

Men at kunne se, købe og gennemføre forretningsmæssig udvikling kræver mere end mod og magt - det kræver storhed. Og som regel også en sund portion ambitioner og begær.Vi vil gerne tale om store ideer med jer. Vi vil gerne starte helikopteren, og invitere til workshops, brainstorming og udviklingsprocesser, som kan belyse en række relevante markedsmæssige muligheder og konsekvensen af dem.

Kommunikationsfolk trænes hver dag i at tænke antropologisk - i menneskers behov, vaner og tankesæt. Det kan naturligvis bruges til at tale rigtigt til de rigtige mennesker, men det er samtidig en evne og en gave, som giver ganske fortrinlige resultater inden for produktudvikling og innovativ forretningsudvikling.